En grøn skattereform - et opgør med konsumerismen.
Ethvert økonomisk system som er baseret på grådighed i stedet for offentlig velstand og på den hæmningsløse udplyndring af naturen er ikke alene forkert, men er også en advarsel forud for en katastrofe. En endeløs vækst er en umulighed på en begrænset planet.
Derfor er det ud fra en grøn tankegang nødvendigt at bestemme overordnede mål for skatte- og afgiftspolitikken i stedet for at begrænse det til pengemagt. Hvad er til gavn for mennesket og den natur vi er afhængige af og som repræsenterer det som vi ikke selv kan frembringe som mennesker?
Derfor er opgøret med konsumerismen et af hovedmålene for grøn skattepolitik
Det nuværende skattesystem bærer præg af mange tilpasninger med hensyn til grupper, som kræver særlig støtte. Mange opfatter systemet som uoverskueligt og uretfærdigt, både de der bidrager med en høj skatteprocent, og de der lever af støtten, som af hensyn til det bidragende samfund er sat på et sådant niveau, at det knap nok har karakter af en overlevelsesindkomst. Derfor er sort arbejde udbredt, hvad enten det drejer sig om kreative skattespekulationer, socialt bedrageri eller andre omgåelser. For at få dette system til at fungere, kræves der en hær af sagsbehandlere, som jo i sagens natur ikke er produktive, men netop administrative. Overfor disse føler mange mennesker sig som klienter.
Den grønne skattereform løser mange af disse problemer, fordi alle skal betale skat, nemlig af deres forbrug af resurser og energi, og den er således en mere retfærdig beskatning. Bureaukratiet forenkles, og den indvundne tid og aflønning af systembehandlere kan bruges til uddannelse, dygtiggørelse, iværksætteri, foreningsarbejde, politisk aktivitet eller til mere fritid. Til gavn for både mennesker og natur. Overordnet skal reformen sikre en genopretning af naturmiljøet og sundhedsmiljøet og medvirke til afskaffelse af fattigdom lokalt og globalt. Det er også i det lys, at borgergrundløn/basisindkomst alene uden anden lønindkomst kan vælges som en del af skattesystemet og som giver mulighed for at leve på et basalt niveau. Provenuet hentes fra de mange offentlige ordninger der allerede findes og som overflødiggøres.
Det, vi vil have mere af, skal være skattefrit og måske endda have tilskud eller leveres som en gratis offentlig ydelse.Det, vi vil have mindre af, skal beskattes. Ideelt skal beskatningen være i korrekte proportioner, således at enhver adfærd, der medfører et naturressourceforbrug, en miljøskade, en sundhedsskade eller anden skade af en bestemt størrelse, beskattes. Handlinger som giver uigenkaldelig (irreversibel) skade skal man ikke kunne betale sig fra gennem skattesystemet, de skal forbydes. I videst muligt omfang skal skat lægges på forbrug i stedet for på arbejde, og indkomstskatten søges afviklet.
Borgerløn/basisindkomst vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Den såkaldte "fattigdomsfælde", dvs. det forhold, at mindstelønnen er lavere end dagpengesatsen, vil ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i borgerlønnen/basisindkomsten.
Borgerløn/basisindkomst vil sikre den enkelte et eksistensminimum uden bureaukrati, "kassetænkning" og klientgørelse. Den vil derved frigøre borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning.
Borgerløn/basisindkomst vil styrke det civile samfund, fordi den vil give frihed til helt eller delvist at fravælge betalt arbejde. Den vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet.
Det er menneskets natur at være produktiv og skabende. Borgerløn/basisindkomst er ikke en ny type overførselsindkomst for bestemte personer eller grupper i samfundet. Den indeholder et princip om grundlæggende økonomisk tryghed for alle uanset stilling og adfærd, som vil betyde en styrkelse af individets frihed og uafhængighed både i forhold til arbejdsmarkedet, staten og det civile samfund. Læs mere |