• Økologi og miljø • Aktuel politik • Idιprogram • Trafikpolitik • Flygtningepolitik • Grøn skattereform • Vedtægter • Kontakt • Debatforum • Bliv medlem • Det sker • Links • Tidsskrifter • Kort sagt • Personlige


Vedtægter

 

NAVN OG HJEMSTED                                             

Partiets navn er: De Grønne

Hjemsted er landssekretariatets adresse

FORMÅL

De Grønnes formål er at arbejde for en økologisk og nærdemokratisk fredspolitik i overensstemmelse med vort ideprogram og vedtagne principprogrammer.
De Grønne arbejder for sit formål, bl.a. gennem aktiviteter og aktioner lokalt og på landsplan, samarbejde med andre græsrodsbevægelser, partier og grupper samt ved opstilling af kandidater til folkevalgte forsamlinger.

MEDLEMSSKAB

Enhver enkeltperson, der går ind for De Grønnes formål og idéprogram, kan blive medlem.
En person, der er medlem af et andet politisk parti, kan ikke være medlem af De Grønne. En person, der er medlem af en gruppe, forening eller liste, som har til hensigt at opstille til kommune- eller regionsvalg, kan tillige være medlem af De Grønne, såfremt De Grønne ikke selv stiller op.
Et medlem, der er i restance, kan ikke udøve sine medlemsrettigheder. Et medlem betragtes som udmeldt af partiet efter en kontingentrestance på 2 mdr. Et medlem kan udelukkes, såfremt det modarbejder De Grønnes formål og programmer eller på anden måde skader vort arbejde. Udelukkelsen kan alene foregå efter indstilling fra mindst 10 medlemmer, en regionsforening eller K-gruppen, som sender en skriftlig begrundelse til det medlem, der ønskes udelukket, og til regionsforeningerne senest en måned før repræsentantskabsmødet, hvor beslutningen skal tages, og hvor begge parter skal have lejlighed til at fremføre deres argumenter, før afstemning finder sted. Argumenter kan indsendes skriftligt, og brevet åbnes af dirigenten på mødet. Hvis mødet erklærer sagen for mangelfuldt oplyst, skal sagen genoptages på det førstkommende rep.møde, hvor en ny afstemning foretages.

KOMMUNEGRUPPER

De Grønnes medlemmer organiseres i kommunegrupper, der arbejder for De Grønnes formål, primært i lokalkommunen og kan opstille kandidater til lokale valg.
Kommunegrupperne er selvstændige og selvstyrende og alene bundet af De Grønnes vedtægter og ideprogram.

REGIONSFORENINGER

De Grønnes medlemmer organiseres i foreninger for hvert regionsområde eller storkreds. Regionsforeningen arbejder for De Grønnes formål, primært i Regionsområdet og kan opstille kandidater til lokale valg.
Regionsforeningen er selvstændig og selvstyrende og alene bundet af De Grønnes vedtægter og ideprogram. Der udpeges en kontaktperson/regionssekretær for regionsområdet til landsorganisationen.

KOORDINERINGSGRUPPEN (K-GRUPPEN)

Repræsentantskabet nedsætter på årets første møde en organisatorisk og politisk koordineringsgruppe (K-gruppe) med mindst 5 medlemmer.
Repræsentantskabet kan til enhver tid beslutte nyvalg til K-gruppen.
K-gruppens opgave er at varetage den daglige ledelse af partiet, samordning, sørge for at vedtagne regler overholdes samt iværksætte repræsentantskabets beslutninger.
K-gruppen kan delegere sin kompetence, undtagen ved ansættelser/afskedigelser.
K-gruppen ansætter indenfor eller udenfor sin midte en landssekretær, medlemssekretær, redaktører,webmaster og kasserer. K-gruppen kan til enhver tid bringe en sådan ansættelse til ophør.
K-gruppen kan nedsætte og ophæve egne ad hoc-grupper.
Hvor offentlige forskrifter måtte kræve underskrift af en formand eller bestyrelse, er K-gruppen beføjet til at underskrive som bestyrelse og den af K-gruppen hertil udpegede er beføjet til at underskrive som formand.
På rep-møder aflægger K-gruppen beretning om partiets politiske og organisatoriske virksomhed.

ØKONOMI

Kontingent til landsorganisationen fastsættes af repræsentantskabet.
Regnskabet følger kalenderåret og revideres af de revisorer, som repræsentantskabet udpeger.
På det første rep.møde efter 1. april skal det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.
Budgetforslag for det kommende år forelægges af K-gruppen til godkendelse i repræsentantskabet inden regnskabsårets udløb.
De Grønnes medlemmer hæfter ikke personligt for De Grønnes eventuelle gæld.

LANDSMØDE

En gang om året skal afholdes landsmøde.
På landsmødet drøftes De Grønnes idegrundlag samt almindelige politiske og samfundsmæssige forhold. Der aflægges organisatorisk og politisk beretning. Udtalelser kan besluttes udsendt.

FOLKETINGSKANDIDATER

Vedtægter vedrørende opstilling af folketingskandidater besluttes når repræsentantskabet mener at de nødvendige forudsætninger for opstilling er til stede.

ÆNDRINGER

Vedtægtsændringer behandles og vedtages på kalenderårets andet rep.møde.
Ved ændringer i vedtægter og ved ændringer i ide-programmet skal mindst 2/3 af de afgivne stemmer være for forslaget. Alle andre spørgsmål afgøres ved almindeligt stemmeflertal.

URAFSTEMNINGER

Et forslag sendes til urafstemning blandt samtlige medlemmer, når et flertal i repræsentantskabet ønsker det. Forslaget vedtages, når det har opnået flertal af medlemmernes afgivne ja/nej stemmer. Når forslaget vedrører ændringer af vedtægterne, skal det altid være vedtaget med mindst 2/3 flertal blandt de afgivne ja/nej stemmer.

OPLØSNING

Partiets opløsning kan alene vedtages ved 2/3 flertal ved urafstemning, efter at 2/3 af de tilstedeværende på to efter hinanden følgende rep.møder stemmer for partiets opløsning.
Det bestemmes ved almindeligt stemmeflertal på et repræsentantskabsmøde til hvilke(n) organisation(er) og/eller formål, en eventuel kassebeholdning skal overføres.

Vedtaget på repræsentantskabsmødet i Ulfborg den 10. juni 2009

 

 

Siden er designet med www.e-hjemmeside.dk

[ Login ]